I løbet af 2010 fik vi nye beboere i nr. 15, som vi her byder velkommen i grundejerforeningen.

Vi indkaldte til beboermøde i april, hvor hr. advokat Morten Hove informerede om, hvorledes den enkelte beboer kunne forholde sig ved evt. fugt i murværket.

I forsommeren blev bestyrelsen kontaktet af HNG angående serviceeftersyn på vores gasfyr. Man kunne ikke foretage de nødvendige målinger og kontroller, idet loftpladen i skabet lå for tæt på fyret. Vikontaktede Hoffmann og sammen med HNG fik vi løst problemet ved en udskæring af loftpladen overfyret i de huse, der var berørte.

Bestyrelsen har hele året været i kontakt med Greve forsyning, idet vi er utilfredse med den måde, de har etableret afspærring med lavt hængende kæde på samt afslutning af stamvejen. Vi presser stadigpå for at få et tilfredsstillende resultat.

Efter generalforsamlingen 2010 havde bestyrelsen nogle hængepartier, som den tog fat på.

I september indkaldte bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling på baggrund af, at en beboer havde bedt kommunen om tilladelse til at opsætte en terrasse overdækning, men havde fået afslag pågrund af størrelsen og manglende standard. På den ekstraordinære generalforsamling valgte beboernemellem 2 modeller, en let buet stålkonstruktion med glastag samt en let træ konstruktion med thermotag, Den lette træ konstruktion blev valgt og derefter tilsendt kommunen sammen med en ansøgning om dispensation fra de 10 kvadratmeter, som lokalplanen foreskriver til max. 15 kvadratmeter.

Efter generalforsamlingen 2010, hvor beboerne valgte 2 modeller for udestuer, nemlig en gavl model, samt en sidemodel, tilsendte bestyrelsen kommunen de valgte modeller sammen med en ansøgning omdispensation fra størrelsen på 10 kvadratmeter til max. 15 kvadratmeter. Vi har ikke i skrivende stund fået noget svar på gavl model, (bestyrelsen har rykket for svar) men kun, at sidemodellen ikke kan

accepteres, da den vil virke for bastant. Sidemodellen er foreløbig sat i bero, men kan tages op igen, hvis nogle måtte ønske dette.

Bestyrelsenhar også her rykket for svar uden resultat. Så sent som i oktober har vi afholdt møde med hr. Jan Ulrik Åkerlund, teknik og miljø i Greve kommune, hvor vi påpegede vores interesser i såvel overdækketterrasse, som udestuer. Endvidere påpegede vi, at de to beboere, som har drivhuse opstillet, bruger dem som drivhuse med planter og ikke, som hr. Åkerlund opfattede det, som udestuer med lidt grønt i.

I december modtog bestyrelsen brev fra kommunen om, at to hold beboere havde ansøgt om tilladelse til at opsætte en baldakin over hoveddørene (udført i en let stål og glas konstruktion). Bestyrelsen har her valgt at spørge generalforsamlingen og vil sammen med det indkomne forslag fremlægge endnu et forslag med en træ konstruktion med røde tegl.

Bestyrelsen har igen rettet henvendelse til Kildegård Huse (Bent Munk) vedrørende de grimme asfaltpletter på vejene uden reaktion. Bestyrelsen har derfor rettet henvendelse til et asfalt firma, som sender en sagkyndig ud for at bese vejene så snart sne og frost er væk. Men under alle omstændigheder så skal vi have 5 års eftersyn i 2012, så der er Kildegård Huse nødt til at reagere. Vi skal allerede nu opfordre beboerne til at notere eventuelle fejl og mangler. Bestyrelsen skal nok holde alle orienteret om, hvornår og hvordan 5 års eftersynet bliver foretaget.

Et andet problem, der er opstået, er vand fra arealet ovenfor gæsteparkeringen. Det løber ned over vejen og ind i haven ved nr. 22, således at deres hæk samt halvdelen af haven står under vand, når det regner kraftigt eller, som vi har set det i vinter, store mængder sne tør pludseligt. Vi har her fået tilsagn fra kommunen om, at hr. Michael Løgstrup kommer ned og anviser en måde, problemet kan løses på.

Bestyrelsen har fået vores vejbelysning gennemgået og gennemmålt med henblik på eventuelt senere udskiftning til nogle højere master med nogle stærkere lyskilder, men et står dog sikkert. Det bliver ganske dyrt.

Sidste år nedsatte vi antallet af græsslåninger til 12 gange gennem sæsonen. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, så bestyrelsen har besluttet at sætte det op til 16 gange gennem sæsonen. Vintervedligeholdelsen har vi været tilfredse med. Vejene er blevet holdt pæne trods de store snemængder.

Bestyrelsen afholdte i maj og oktober 2 såkaldte beboerdage med oprydning på fællesarealet, specielt udtynding af ukrudt i skellet mod rideskolen og markerne. Fremmødet var pænt og efter endt arbejde hyggede alle sig med forfriskninger og grillpølser. Bestyrelsen har planer om en gentagelse i år.

Sommerfesten som bestyrelsen lagde op til blev en fuser. Forkert dato, forkert vejr o.s.v.. Det må vi kunne gøre bedre i år.

Den første søndag i advent mødtes vi som sædvanligt til gløgg og æbleskiver på fællespladsen. Fremmødet var ikke så stort, som de foregående år, men det kunne skyldes de store mængder sne.

I efteråret har vi haft et indbrud i et af husene, og jeg skal her opfordre til, at vi alle holder et vågent øje med, hvem der færdes i området.

Heller ikke her har vi modtaget noget svar.

Seneste kommentarer

Del siden